Jens Broen, byrådskandidat i Hjørring Kommune

Mød din kandidat

Kort om Jens
Politiske interesser
Læserbreve

Jens var på besøg hos
Skaga FM i programserien
"Ikke et ord om politik"
Besøg Skage FM og lyt her (klik)


Download fælles politik i Hjørring
[som powerpoint]

Konservative i Hjørring

Konservative i Danmark

 

Kort fortalt om Jens

Jeg hedder Jens Broen. Er født i Bindslev i 1946 men flyttede til Hjørring som 8-årig. Har siden boet i Hjørring med en afstikker til Bjergby i 15 år.

Jeg har 2 større søstre som også stadig er bosiddende i Hjørring og Bindslev. Min far var forsikringsmand(assurandør) og min mor var hjemmegående. Vi boede i Vestergade ved Sct Catrine Kirke.

Jeg blev (og er stadig) gift med Hanne i 1968. Vi mødet hinanden på Hjørring Gymnasium hvor vi blev studenter i 1965. Hanne er uddannet hospitalslaborant men har siden 1985 været medarbejdende ægtefælle. Vi har 2 børn og 3 børnebørn. Rikke er Cand polit og er bosiddende i Blovstrød i Nordsjælland. Rikke har to piger, Line på 9 år og Marie på 7 år. Kim er lærer i Tårs og bosiddende i Harken. De har en pige, Signe, på 1½ år (og en mere på vej).

Jeg er uddannet revisor hos BDO Scanrevision, er HD i regnskab og har været selvstændig registreret revisor siden 1975. Sideløbende med revisorvirksomheden underviste jeg i 23 år på Hjørring Handelsskole.

Min store fritidsinteresse har været sport. Jeg har spillet fodbold i ca 45 år og badminton i ca 50 år. Nu kun på motionsplan. Jeg har været formand for Hjørring badmintonklub i ca 15 år men er efter 35 år i bestyrelsen ude af det.

Min nuværende fritidsinteresse er gamle biler , især engelske ( jaguar). Jeg har 3 som er kørende og 4-5 som er under restaurering. Herudover har vi en Overland fra 1920 og Hanne har en lille Fiat 500 fra 1953. Ud over bilerne er vores store interesse at campere. Vi har i mange år haft autocamper som vi nyder at køre rundt med. Både herhjemme og i udlandet (især Frankrig trækker)

Jeg blev valgt ind i Hjørring Byråd i 1993 og har siden været 1. viceborgmester i Hjørring. Jeg har alle årene været medlem af økonomiudvalget og i 2 perioder medlem af fritids- og kulturudvalget Har tidligere været medlem af Hjørring Erhvervsråds forretningsudvalg i 12 år.